Så kører togene igen

Lidt før klokken 12 fredag kører togene igen mellem Vejle og Århus. Det oplyser DSB.

Så er der igen tog på strækningen mellem Vejle og Århus. 

"Arbejdet med den overgravede fjernvarmeledning over jernbanebroen ved Vejle er afsluttet, og vi kan fra kl. 12 igen køre tog mellem Vejle og Aarhus H"

Sådan skriver DSB på sin hjemmeside.

DSB har det seneste døgn indsat togbusser til passagerer, der skulle til og fra Vejle.