TV der bevæger dig

Sådan forhindrer du spritkørsel

Arkivfoto. Foto: HECKLER Pierre

De næste uger sætter politiet fokus på spritkørsel i en kampagne. Men faktisk kan du selv gøre noget for at forhindre spritulykkerne.

I perioden fra 2010 til 2014 blev 189 dræbt i spritulykker i hele landet.

Det tal vil politiet gerne have ned, og derfor sætter de i de næste tre uger fokus på alkohol og trafik. I kampagnen under navnet ”Klar til et pust?” laver politiet derfor ekstra spritkontroller i juni og juli måned. De vil ikke have, at man skal sætte sig bag rattet, hvis man er i tvivl om sin promille.

Men faktisk kan du også selv gøre noget.

- Vi opfordrer til at man blander sig, hvis en person i selskabet finder bilnøglerne frem efter at have drukket, siger Erik Terp Jensen, centerchef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter i en pressemeddelelse.

Rådet for Sikker Trafik og Trygfonden har derfor lavet syv gode råd, som, ifølge dem, gør det nemmere at stoppe en fra at sætte sig bag rattet.

- Men man skal jo huske på, at hver gang man forhindrer en anden i at blive spritbilist, så gør man faktisk vedkommende en stor tjeneste, fortæller Dorte McGugan Pedersen, udviklingschef i TrygFonden, i pressemeddelelsen.

Rådet for Sikker Trafik og Trygfondens syv gode råd er følgende:

  • Fortæl ham/hende, at du har det skidt med, at han/hun kører

  • Forsøg at tale ham/hende fra at køre og tag evt. bilnøglerne

  • Allier dig med andre, så I er flere, der kan støtte hinanden

  • Ring efter en taxa og lån evt. ham/hende penge til taxaen

  • Tilbyd overnatning

  • Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket

  • Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden