TV der bevæger dig

Sammenstød med bro fortsat uopklaret

Årsag til sammenstød med bro ukendt

Årsagen til at en tysk lastbil den 28. december drønede direkte ind i en motorvejsbro på den sønderjyske motorvej ved Vojens, er endnu ikke blevet opklaret.

Ifølge Syd og Sønderjyllands Politi så er de tekniske undersøgelser af lastbilen afsluttet og der er ikke fundet nogen fejl eller mangler på køretøjet

Politikommissær Jens Peter Rudbeck oplyser til TV SYD, at de fortsat afventer at få svar på den blodprøve, der kan fortælle, om chaufføren har været påvirket da ulykken skete

Oprydningsarbejdet efter det voldsomme sammenstød varede det meste af et døgn. Bl.a. fordi lastbilen var fyldt op med næsten 40 ton mejerivarer.

Selvom førerhuset blev fuldstændig knust ved sammenstødet med broen, så slap den 47 årige tyske chauffør mirakuløst uskadt fra ulykken.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden