Se video: Bygger fiskekutter i balloner

I dag blev de første balloner fyldt og formet. Og når ugen er omme, skal de blive til en skulptur af en fiskekutter i størrelsen ni gange fem meter. Det foregår ved et kursus for ballonkunstnere i Esbjerg Storcenter.

- Vi er meget nørdede, men det tror jeg egentlig også er sjovt for folk, siger ballonkunstneren Asger Rasmussen til TV SYD.

Han har arrangeret kurset for nordiske ballonkunstnere.

- Vi kommer så tit ud på kongresser og arrangementer verden over, og der møder vi hele tiden instruktører af allerhøjeste klasse. Men i stedet for at vi skulle komme til dem i England eller USA, så kunne vi jo invitere en dygtig instruktør til Danmark.

Det er den international ballonartist Colin Myles, der kommer til Esbjerg for at bygge en skulptur i balloner. Og når det er Esbjerg, skal det vel være en fiskekutter med tilhørende hav, fisk og fiskere.

Hør Asger Rasmussen fortæller om ugens aktivitet. (Varighed: 55 sek.)