TV der bevæger dig

Se video: Esbjerg Motorsport vandt slaget om Vestkysten

Fra onsdagens spændende løb på Granly Speedway Arena i Esbjerg. Foto: TV SYD

Esbjerg Motorsport, EMS, besejrede onsdag aften Region Varde i Slaget om Vestkysten og står nu med gode muligheder for at vinde grundserien i speedway. Resultaterne flaskede sig samtidig, så også Region Varde er med i superfinalen.

Der var på forhånd lagt op til et lokalbrag mellem de to stærke hold, og stemningen var da også fantastisk på Granly Speedway Arena i Esbjerg.

- Da jeg stod og skulle ind til heat 14, kunne jeg ikke se heat 13, men jeg kunne høre, hvordan det hele lettede, da Michael Palm Toft lavede en overhaling. Det var helt vildt at høre den stemning, og det gav da et ekstra skub. Sådan må det gerne være hver gang, og jeg syntes faktisk, at vi får en forrygende opbakning på hjemmebane, fortæller Esbjergs kaptajn Mikkel Bech til klubbens hjemmeside.

EMS's pressechef Lars Guldager Dyhr var ligeledes begejstret - både over løbet og en sæson, hvor der i snit har været små 3.000 tilskuere til hver løb.

01:22 Luk video

Hør hvordan pressechef hos Esbjerg Motorsport, Lars Guldager Dyhr, kommenterer løbet og den forrygende sæson (Varighed: 1:23 min.):

Fra Twitter:

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden