TV der bevæger dig

Sexmisbrugte børn tvangsfjernes nu i længere tid

Det hjalp ikke for en 60-årig mand at anke tvangsfjernelsen af sine 11 børn til Ankestyrelsen. Tværtimod. Manden har 11 børn med to koner og er sigtet for vold og misbrug af tre af børnene.

Firedobling

Mens Sønderborg Kommune i januar besluttede at fjerne børnene i et halvt år, så har Ankestyrelsen nu besluttet, at børnene skal være tvangsfjernet i ikke mindre end to år, erfarer dr.dk/syd. Dermed har Ankestyrelsen afgjort at tvangsfjernelsen ikke alene er i orden, men også at varigheden nu bliver firedoblet.

Burde have været fjernet tidligere

Den 60-årige mand er tiltalt for i gentagne tilfælde at have misbrugt tre af børnene seksuelt, mens de var i alderen fra otte til 11 år.
Manden har siddet varetægtsfængslet siden september.
Sønderborgs nuværende borgmester, Aase Nyegaard, har tidligere erkendt, at børnene burde have været fjernet tidligere.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu