Skydegal fængslet

En 21-årig mand fra blev mandag varetægtsfængslet i fire uger. Han er sigtet for at skyde seks skarpe skud fra sin lejlighed i Jyllandsgade i Fredericia natten mellem 23. og 24. februar.

Han skød mod bygningerne i Jyllandsgade-Købmagergade-Danmarksgade og Prinsessegade.

Den 21-årige og en kammerat blev anholdt under en politiaktion søndag. Kampklædte betjente stormede hans lejlighed. Forinden havde de afspærret Jyllandsgade.

Den 21-årige er yderligere sigtet for besiddelse af peberspray og 55,2 gram hash.

Retsmødet blev holdt for lukkede døre af hensyn til politiets efterforskning.