TV der bevæger dig

Snasket pizza er danskernes foretrukne fastfood

Mændene fra Mændenes Maddyst på TV SYD, skal lave pizza. En ret som vi danskere er vilde med. De ti mænd i udsendelsen er ingen undtagelse.

De fleste af mændene spiser gerne den italienske nationalret flere gange om ugen, så umiddelbart burde det være en nem opgave. Men det er det ikke.

De ved, hvordan den ser ud, kender navnet på den og ved, hvor længe den skal have i ovnen - men de har aldrig lavet en selv. Enten henter de den hos den lokale pizzamand, eller også er det en færdiglavet frysepizza, som ryger i ovnen. 

Det er de ikke ene om. I dag spiser fire ud af ti danskere som minimum fastfood to gange om måneden, det viser tal fra Landbrug & Fødevarer. På listen over danskernes takeawayfavorit står pizza øverst. Det viser en undersøgelse fra Eniro. 

- Jeg har spist pizza mange gange om ugen, siden jeg flyttede hjemmefra, men aldrig selv lavet en, siger 19-årige Alexander Wilger fra Kolding, som deltager i Mændenes Maddyst 

Men pizzaen i den udgave er ret kalorietung og har et alt for højt fedtindhold, fortæller Ane Gasbjerg, Lektor på Ernæring og sundhedsuddannelsen, Haderslev til TV SYD.  

Ifølge Fødevarestyrelsen indeholder en pizza mellem 2000 og 2696 kcal. Det er omkring 75-100 procent af, hvad du har brug for på en hel dag. 

De helt store syndere er osten og fyldet, som for eksempel bacon, cocktailpølser, kebab, pepperoni og hvidløgsolie. De ingredienser får fedtindholdet i pizzaen ret højt op. Men det er populært hos mændene.  

- Når jeg bestiller pizza, er det enten en "Meat-lover" eller en "Viking". Det er i hvert fald noget med meget kød på, siger 51-årige Henning Vang Jørgensen fra Sønderborg, som er deltager i Mændenes Maddyst.

Det er direkte sundhedsfarligt, mener Ane Gasbjerg, Lektor på Ernæring og sundhedsuddannelsen i Haderslev . 

- Man bliver overvægtig og er i risiko for hjertekarsygdomme, diabetes og andre livsstilsygdomme. Færdigretter indeholder også for meget salt, som giver alt for højt blodtryk, siger hun til TV SYD.  

Løsningen er, ifølge lektor Ane Gasbjerg, at købe en nøglehulsmærket pizza, spise grøntsager til  - eller endnu bedre - lave pizzaen selv. Se opskriften på Maddystens sunde pizza her.

Se hvordan de ti mænd i Mændenes Maddyst klarer det, når de skal trylle både med dej, tomatsauce og sundt fyld. Det er søndag kl 19.30 på TV SYD, hvor den første deltager også skal sendes hjem. 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden