TV der bevæger dig

Sølund Festival er ikke nok for Kim - han vil høre rock og smadre biler

Foto: TV-Glad

Kim Lorenzen forfølger drømmen og bytter den trygge og handicapvenlige Sølund Festival ud med en gang uregerlig metalmusik og 'headbanging' på Copenhell.

31-årige  Kim Lorenzen er hjerneskadet og bor i bofælleskabet Rugkobbel i Aabenraa, hvor han arbejder på TV-Glad. Kim elsker musik - især rockmusik.  

I mange år har han deltaget i Sølund Festival, som er en særlig festival for udviklingshæmmede og handicappede. Problemet for Kim er bare, at de ikke spiller rockmusik på den rolige og hyggelige festival i Skanderborg. 

- Jeg synes, at Sølund er lidt for kedelig for mig, siger Kim.

Derfor tog han i sommer en beslutning om, at han måtte til nordens største rockfestival, Copenhell, der blev holdt på Refshaleøen i København i slutningen af juni.

Da jeg så hende tænkte jeg bare: Hold kæft, hvor ser hun knaldgodt ud!

Kim Lorenzen

Inden festivalen havde Kim sat sig for flere ting, han skulle under festivalen. Han ville bl.a. købe sig en Copenhell t-shirt, tage et karbad på pladsen, finde ud af hvorfor man ’headbanger’ og ikke mindst besøge 'Smadreland'.

- Her kan man smadre gamle biler fuldstændig. Så kan man vise, hvor stærk og modig man er - og at man tør det, fortæller Kim. 

01:24

Kim Lorenzen havde mange ting, han glædede sig til at gøre under Copenhell. 

Luk video

Og han må da også erkende, at 'Smadreland' ikke er noget for slapsvanse. 

- Det var godt nok hårdt, og jeg fik da sved på panden. Jeg kan mærke, at mine muskler har fået flere kræfter, siger han, da han har lagt den store muggert fra sig.

- Nu trænger jeg til en fadøl, tak. 

Et af Kims største ønsker på festivalen var at møde sit store idol, hollandske Simone Simons fra bandet Epica. Og som reporter på TV-Glad har man da heldigvis gode muligheder for at komme backstage. 

01:05

Kim Lorenzen har lyttet meget til tysk schlagermusik, men på det seneste er han blevet rigtig vild med rockmusik. 

Luk video

- Da jeg så hende tænkte jeg bare: Hold kæft, hvor ser hun knaldgodt ud!

Inden festivalen havde Kim brugt lang tid på at studere bandet og høre deres musik. Så det var et stort øjeblik, da han fik lov at interviewe forsangeren. 

- Jeg blev helt rørt over, at jeg fik lov at møde hende. Det var min store drøm, der gik i opfyldelse, siger han.

Efter sin debut som rockfestivalgænger er han slet ikke i tvivl om, at han skal med næste gang, der er Copenhell.

29. december kl. 17.25 kan du se indslaget, hvor Kim tager til Copenhell.

29:03

Se hele programmet om Kim, der skifter Sølund Festival ud med Nordens største metalfestival Copenhell.

Luk video

 

01:56

Kim Lorenzen møder sit store rockstjerne-idol på Copenhell i sommer - forsangerinden i bandet Epica.

Luk video

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu