Søndagens overblik: Sådan bliver dagen

Siden 2008 har Kolding Kommune arbejdet for at være en socialøkonomisk kommune og på at tiltrække socialøkonomiske virksomheder. Det er nu 10 år siden, og status er, at det faktisk går ret godt. Blandt andet i pop-up-butikken i gågaden. Her kan borgere på kanten af arbejdsmarkedet sælge de ting, de laver på de beskyttede værksteder. Det har vist sig, at det giver et kæmpe boost til dem alle.

Storkene.dk vil gerne have vandhul til deres storkepar. Tilladelsen er givet fra Aabenraa Kommune, men de har ikke penge nok selv. Så nu søger de midler i forskellige fonde.

Den verdenskendte Coca-Cola julelastbil vender tilbage til Danmark. I år besøger julelastbilen 31 steder rundt om i landet med friske forsyninger og en særlig nyhed. Søndag er lastbilen ved Kolding Storcenter mellem klokken 11 og 17. 

De massive økonomiske problemer på VUC Syd får nu skolen til at sætte alle sine bygninger til salg i en af de kommende dage. Det skriver DR. Det midlertidige styre på VUC Syd har vurderet, at skolen vil komme ud af 2018 med et underskud på 41,2 millioner kroner og næste år med et underskud på 15 millioner kroner. Antallet af elever er faldet drastisk, efter skandalerne på skolen begyndte at rulle, og en stor del af driften er derfor forsvundet.

Trafikken kører fint både på landevej, motorvej og skinner. Der saltes i hele Syd- og Sønderjylland på grund af de lave temeperatur, så kør forsigtigt. Se den seneste melding fra Vejdirektoratet her.  

Søndagen i Syd- og Sønderjylland bliver mest skyet, men stort set tør. Temperaturen kommer til at ligge omkring frysepunktet, og vi kan forvente en jævn til hård vind fra sydøst, som i løbet af eftermiddagen aftager en smule.

 

Tak, fordi du læste med! 

Med venlig hilsen 

Line Sahl