Sønderborg: Bevar vores kaserne

I Sønderborg gik kasernes venner i dag på gaden for at samle underskrifter. Underskrifterne skal være med til at for at bevare byens sergentskole.

Kasernens venner frygter, at Christiansborg-politikernes bestræbelser på at spare 2,7 milliarder på forsvaret, kan betyde lukning af Sønderborg Sergentskole.

Det vil betyde et tab på 160 arbejdspladser.

Som argumenter for at bevare kasernen, bruger kasernens venner følgende argumenter:

Vi er glade og stolte over at huse Sønderborg Kaserne.

Kasernen er hjemsted for en uddannelsesinstitution, der har eksisteret siden 1926 og borger for kvalitet i et unikt højskolemiljø.

Kasernen er et mønstereksempel på et folkeligt forankret forsvar. Sergentskolen uddanner sine ledere i en egn, hvor dansk kultur og opbakning til de unge ledere er enestående.

Grænselandets historie med nederlag og sejre giver uddannelsen en unik dimension.

Driftsudgifterne er meget lave, bygningsfaciliteter og øvelsesterræn er up to date. Det kan ikke gøres billigere.