TV der bevæger dig

Sønderjysk firma vandt kæmpefradrag

Det sker sjældent, at Skat taber en retssag. Men et Aabenraa-firma har vundet retten til fradrag på 25 millioner kroner

Shippingfirmaet Stema Shipping A/S, der har hjemsted i Aabenraa, har vundet en sag om retten til et fradrag på ikke mindre end 25 millioner kroner målt i 2003-kroner.

Det er Vestre Landsret, der med en dom kan sende det glade budskab.

Stema Shipping er moderselskab i koncernen, der har en række datterselskaber, bl.a. i England. Koncernen sælger skærver og store sten fra norske stenbrud.

I 1995 lejede Stema UK et kajanlæg ved Themsens udløb, men i 2003 kollapsede kajpladsen. Da datterselskabet ikke var ordentligt forsikret, indgik moderselskabet forlig, og betale de knap 25 millioner kroner som reparationen kostede.

Skat mente, at der var tale om kapitaloverførsel mellem to koncernforbundne selskaber, og nægtede fradrag. Men nu har landsretten bestemt, at udgiften var reel og forretningsmæssigt sagligt begrundet, hvorfor moderselskabet kan trække pengene fra i skat for 2003.

Efter nederlaget skal Skatteministeriet betale sagens omkostninger med 304.500 kroner.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden