Sønderjysk selvtillid før sæsonstart

Banen er kridtet op. Om tre dage møder Sønderjyske topholdet Hobro i sæsonens første superligakamp. Men for en gang skyld er holdet fra Haderslev ikke dømt til nedrykning på forhånd.

Efter seks sejre i seks træningskampe er selvtilliden stor.

- Jeg håber på, at vi kan fortsætte de takter vi har vist i her i opstarten, siger træner Lars Søndergaard til TV SYD. Både spillemæssigt og resultatmæssigt har vi leveret fine ting. Det vil være et drømme-scenarie, hvis vi kan fortsætte.

Bookmakerne tror også på Sønderjyske. Hvis man spiller på, at Sønderjyske bliver i superligaen, giver det kun odds 1,07! Spiller du i stedet på, at sønderjyderne rykker ned, får du pengene syv gange igen?

Spillerne må jo ikke spille på egne kampe, så de spekulerer ikke så meget på odds. Men de positive forventninger gør godt.

- Det giver da mere selvtillid, siger Niels Lodberg.

Interview med Lars Søndergaard (Var.: 1:44)

Det danske fodboldfolk er på vej ud af vinterhvilen - næste weekend bliver Superligaen fløjtet i gang. I eftermiddag spillede Esbjergs superligahold sin sidste testkamp før forårssæsonen åbner. EFB har solgt tre spillere her i vinterpausen og har fået fire nye. De er svenskerneDaniel Larsson og Michael Almebäck - og danskerne Erik Friberg og Kevin Mensah.

TV SYD indslag fra fredag - om Esbjergs sæsonpremiere.