TV der bevæger dig

Speditør dømt for bulgarsk vognmands ulovlige kørsel

En dansk speditør er ved retten i Horsens onsdag blevet idømt en bøde på 15.000 kroner for at have medvirket til, at en bulgarsk vognmand udførte ulovlig såkaldt cabotage-kørsel i Danmark.

Når en udenlandsk vognmand kører ind i Danmark skal hans internationale tur afsluttes, før han må køre internt  i Danmark -såkaldt cabotage-kørsel.

Retten lagde til grund, at den bulgarske vognmand kom med varer fra Sverige, der skulle til Horsens, men i stedet for at aflevere varerne i Horsens bad speditøren om, at varerne blev stillet ved Århus, mens den bulgarske vognmand kørte nogle varer fra Århus-området til Fyn. Derefter skulle han komme tilbage og afslutte turen fra Sverige til Horsens. Det fortæller Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Derved medvirkede speditøren til, at den bulgarske vognmand kørte cabotagekørsel, inden den internationale tur var afsluttet.

Den bulgarske vognmand blev ved retten i Horsens i fredags idømt en bøde på 60.500 kr. for at have kørt turen og for ikke at have orden i de papirer, han skulle kunne vise til politiet.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden