TV der bevæger dig

Spejder med snobrød og computer

Ude i det fri er der gang i bålet, men informations-teknologien er rykket ind i teltet.

16.000 spejdere er lige nu samlet på KFUM spejdernes korpslejr i Skive. I år er det ikke kun de gamle spejderdyder, der er i højsædet.

Nogle af spejderne kommer fra fra "Bülows gruppe" i Fredericia. De skal stadig lave mad over bålet og bage sno-brød, men ud over båltænding er spejderne  i gang med en workshop, der hedder "indviklet udvikling". Det går ud på at programmere robotter på computeren. Men det sociale og de gamle traditioner betyder stadig meget for de unge spejdere.

En af spejderne fra "Bülows Gruppe", Sasja Sønderborg, siger, hun er glad for at komme ud i naturen og "blive lidt beskidt".

- Det er rart at lugte langt væk af hø. Det er fedt, at man ikke behøver at gå i bad og være fin og ren hele tiden, siger Sasja Sønderborg.    

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden