TV der bevæger dig

Spottede sjælden ørn: Et adrenalinkick af en anden verden

02:00

Det var amatørornitolog Bjarne Nielsen der så den meget sjældne kejserørn ved Aabenraa Fjord. Video: Jørgen Guldberg

Amatørornitolog fortæller, hvordan det var at spotte den meget sjældne kejserørn ved Aabenraa Fjord.

-Det er vildt, Så får man lige et adrenalinkick af den anden verden, siger amatørarkæolog Bjarne Nielsen fra Sønderborg, som var den heldige fuglekender, der onsdag fik øje på den meget sjældne kejserørn ved Varnæs Tykskov på sydsiden af Aabenraa Fjord.

Det er så vidt vides kun anden gang at den store ørn med et vingefang på to meter er set om vinteren i Danmark. I sommertiden er den observeret ca. 30 gange ved Skagen og Stevns.

Det er vildt, Så får man lige et adrenalinkick af den anden verden.

Bjarne Nielsen, amatørornitolog, Sønderborg

Kejserørnen hører til i det sydøstlige Ungarn, hvor den yngler, og Bjarne Nielsen vurderer, at den sandsynligvis kommer derfra. Den blev set i Holland i oktober og november, og der er der ifølge Bjarne Nielsen nogle, som har aflæst dens ringmærke og fortæller, at den kommer fra Ungarn. Den vurderes at være en ungfugl, som er på udsigt efter et godt område at slå sig ned i. 

Den meget sjældne kejserørn er set ved Aabenraa Fjord. Foto: Bjarne Nielsen

- Meldingen om sådan en sjælden ørn er også en mulighed for at møde lidelsesfæller fra hele landet, når de kommer hertil for at se den, siger amatørornitolog Bjarne Nielsen. Rygtet om den store sjældne gæst tiltrak torsdag omkring et halvt hundrede ornitologer fra hele landet til Varnæs.

- Der kommer sandsynligvis også en hel del hertil i weekenden, siger Bjarne Nielsen.

Hør ham i klippet øverst fortælle, hvordan det foregik, da han fik øje på den sjældne kejserørn.

Læs også Sjælden ørn er landet ved Aabenraa

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden