TV der bevæger dig

Stak af fra sygehus: Kvik taxachauffør finder dement 76-årig

Manden stak natten til fredag af fra Sygehus Sønderjylland i Aabenraa. Foto: Sygehus Sønderjylland

Tidligt fredag morgen fandt en kvik taxachauffør en efterlyst, 76-årig mand med demens. Manden havde pakket sin taske og forladt Aabenraa Sygehus.

Klokken 03.50 fik Syd- og Sønderjyllands Politi anmeldelse om, at en mand på 76 år havde pakket sin taske og forladt sygehuset i Aabenraa uden forudgående aftale.

- Manden har begyndende demens, og er ikke stedkendt i området, oplyser vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Erik Lindholdt, til TV SYD.

Det var en fin service af taxa i Aabenraa.

Erik Lindholdt, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi

I forbindelse med anmeldelsen blev taxa i Aabenraa også informeret om efterlysningen. Det gav pote.

- Klokken 05.10 fik vi en tilbagemelding fra en kvik taxachauffør i området. Han havde set den efterlyste. Så det var en fin service af taxa i Aabenraa, supplerer vagtchefen.

I Haderslev efterlyste Syd- og Sønderjyllands Politi torsdag aften ligeledes en ældre mand. Den 67-årige mand, der var forsvundet i Haderslev by, blev senere fundet af en patrulje. Han var i god behold og befandt sig på en lokal tankstation. 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden