TV der bevæger dig

Stephanie Lose: Det gør ondt at spare 167 millioner

01:19

Regionsrådsformand Stephanie Lose mener ikke, at det kan undgås, at det vil gøre ondt, når regionen skal spare 167 millioner kroner.

Regionsrådsformand Stephanie Lose mener ikke, at regionen kan spare 167 millioner kroner uden, at det kommer til at gøre ondt.

Det er uundgåeligt, at det kommer til at gøre ondt, når der skal spares rigtig mange penge. Så klar var meldingen, da regionsrådsformand Stephanie Lose blev interviewet direkte på TV SYD tirsdag aften.

Med Region Syddanmarks sparekatalog må tre akutbiler lade livet i henholdsvis Grindsted, Skærbæk og Haderslev. Sidstnævnte by har inden for de sidste to år mistet både sygehuset og en skadesklinik på grund af besparelser - og nu også en akutbil. Regionsrådsformanden mener dog, at dækningen trods forringelserne er i orden.

- Det her er ikke et korstog mod Haderslev. Vi har været udfordret af nogle generelle udfordringer de seneste år - og vi har ikke råd til at have en akutbil eller et sygehus i hver kommune. Der vil dog stadig være en paramedicin ambulance, siger Stephanie Lose til TV SYD.

Stephanie Lose erkender, at der bliver fjernet noget tryghed fra borgerne, når akutbilen bliver droppet .

- Vi kan ikke spare 167 millioner kroner uden, at det gør ondt. vi skal dog lige huske på, at vi stadig har ambulancer, som er fremme inden for kort tid i Haderslev-området, så jeg kan fuldt ud stå inde for den løsning, vi har valgt, forklarer hun til TV SYD.

  

01:19

Regionsrådsformand Stephanie Lose erkender, at det gør ondt at spare 167 millioner.

Luk video

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden