TV der bevæger dig

Stjernespiller forlader Esbjerg

Søren Rieks efterlader et tomrum i Esbjerg.

EfB siger farvel til stjernespilleren Søren Rieks kort før kontraktudløb.

Søren Rieks skifter med omgående virkning til NEC Nijmegen i den hollandske æresdivision på en treårig kontrakt.

EfB?s største profil er blevet frikøbt mindre end et halvt år før udløbet af kontrakten med den klub, hvor han har været i hele sin fodboldkarriere.

- Som nyoprykker i Superligaen sælger vi ikke Søren Rieks uden svære overvejelser. Når vi har valgt at efterkomme et stærkt ønske fra Nijmegen om at få ham nu, er det ud fra den kendsgerning, at Søren Rieks ville have spillet den sidste kamp i sin nuværende kontraktperiode om godt fire måneder, og at dette er sidste chance for at få en rimelig økonomisk kompensation for at afgive ham, siger EfB?s adm. direktør, Søren Poulsen.

Salget af Søren Rieks forventes at forbedre årsresultatet for 2012 i EfB Elite A/S med en til to millioner kroner før skat.

Søren Rieks har haft hele sin karriere i EfB, hvor han har spillet 167 kampe og scoret 48 mål. Han har desuden spillet tre A-landskampe, syv U21-landskampe og fire ligalandskampe.

- Først og fremmest glæder jeg mig over at få opfyldt et ønske om at spille fodbold i udlandet. Det har jeg haft, siden jeg var helt lille. Jeg kommer til en klub, der kender mig, og som jeg kun har hørt godt om. Nijmegen har en spillestil, der passer til mig, og jeg er tiltænkt meget spilletid og en vigtig rolle på holdet. For EfB er det et skulderklap at kunne sælge en spiller, man selv har udviklet, og jeg vil fortsat have masser af gode minder og kammerater i Esbjerg, siger Søren Rieks.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden