TV der bevæger dig

Brand i Ribe: Dyr måtte reddes ud af staldbygning

Brandfolkene i Syd- og Sønderjylland havde travlt nytårsaften og nytårsnat. Her er det et billede fra en nytårsbrand i Ødsted. Foto: Heidi Godskesen Rasmussen, TV SYD

Sydvestjysk Brandvæsen måtte nytårsaften redde omkring 120 malkekøer samt en del kvier og kalve ud fra en brændende staldbygning.

På Tangevej iden østlige udkant af Ribe gik der omkring kl. 22 nytårsaften ild i en gård, og Sydvestjysk Brandvæsen måtte arbejde hårdt for at tømme en staldbygning for kreaturer.

- Vi er stadig i gang derude, og der bliver arbejdet på livet løs, sagde Niels Thomsen, operativ chef hos Sydvestjysk Brandvæsen, til TV SYD mens brandslukningen stod på.

Alt disponibelt mandskab fra Ribe blev kaldt ud til branden, og der blev desuden tilkaldt hjælp fra brandvæsenet i Bramming samt det frivillige beredskab.

Der bliver arbejdet på livet løs

Niels Thomsen, operativ chef hos Sydvestjysk Brandvæsen

Ingen personer kom til skade i branden, men omkring mkring 120 malkekøer samt en del kvier og kalve blev reddet ud af stalden. Tre kalve døde ved branden.

Fyrværkeri kan være årsag til branden, der opstod i nogle bigballer halm i den ene ende af den åbne staldbygning..


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App