TV der bevæger dig

Stor hval strandet ved vestkysten

00:49

Det er en stor hval, der midt på eftermiddagen strandede ved Henne Strand. Foto: Helle Monrath. Foto: Helle Monrath

Det er en stor hval, der midt på eftermiddagen strandede ved Henne Strand. Foto: Helle Monrath. Foto: Helle Monrath

1 af 3

[size=1]Cirka en kilometer nord for nedkørslen fra strandvejen i Henne Strand er en stor hval strandet.[/size]

Hvalen ligger cirka 20 meter ude i vandet, som dækker det meste af stranden på grund af kraftigt blæsevejr, fortæller flere vidner. Ifølge Skovrider Ulrik Lorenzen fra Naturstyrelsen i Blåvandshuk er hvalen død.

- Jeg så ingen vejrtrækning, ligesom der intet var at høre ud over blæsten og bølgerne. Halen bevæger sig godt nok, men det er efter alt at dømme på grund af de kraftige bølger, siger han til TV SYD.

Måske en vågehval

Ulrik Lorenzen fortæller, at det ikke er et marsvin men en af de større hvaler.

- Det kunne være en kaskelothval eller en vågehval, som nok er det bedste bud. Det er svært at bedømme, når man ikke kan komme tættere på, forklarer han.

En hval af den størrelse kommer kun så tæt på land, hvis den enten er syg eller laver en navigationsfejl. Den kraftige vind har også gjort en forskel, mener Ulrik Lorenzen:

- Vinden kan presse hvalen tættere mod land, og så kan dens lunger klappe sammen, så den ikke kan trække vejret. Det kan være derfor den er strandet.

Nu vil Naturstyrelsen vente til vejret er roligere, og så skal hvalen bjærges, så den ikke ligger og rådner.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden