TV der bevæger dig

Storkeunger klar til afgang

De tre storkeunger i Smedager er klar til den lange tur sydpå, og det er kun et spørgsmål om dage, før de flyver afsted. Til gengæld kan gammel hanstork vende tilbage.

Ungerne har de seneste uger skilt sig fra forældrene, og hver dag flyver de rundt i området omkring Smedager, hvor de forbereder sig til den store tur til Egypten.

- De kan flyve, hvornår det skal være, men de venter formentlig på bedre vejr, fortæller Jess Frederiksen fra storkene.dk til TV SYD.

Han forventer, at de vil forlade reden, så snart, der kommer et vejrskifte med et højtryk og lidt mere sol, og det kan meget vel komme i løbet af denne uge.

Til gengæld er det sandsynlig, at den gamle hanstork, der tidligere igennem flere år har holdt til i Smedager, vil vende tilbage. Karlsson har denne sommer ellers holdt til lige syd for grænsen.

- Jeg tror ikke, Karlsson kan klare turen sydpå længere. Han er efterhånden gammel, så vi tror, at han kan finde på at vende om og i stedet overvintre i Smedager, siger Jess Frederiksen.

Hvis Karlsson overvintrer i Danmark, vil storken under en normal vinter få brug for hjælp til at overleve.

Storkene kan følges lidt endnu via webcam på forsiden af www.tvsyd.dk. Ofte er reden dog tom på grund af ungernes ture i Smedager.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden