TV der bevæger dig

Sundhedsplejen i Haderslev undersøger 3-årige

Kost, søvn, leg og bevægelse kommer i fokus, når Sundhedsplejen i Haderslev Kommune fra det nye år screener 3½-årige for at vurdere, hvordan de trives.

Som et nyt tiltag vil Sundhedsplejen i Haderslev Kommune fra det nye år screene børn i 3-4-års alderen for at vejlede og støtte kommunens familier bedst muligt.

- Tidligere har der ikke været et fast besøg mellem sundhedsplejerskens sidste besøg hos familien ved otte-måneders-alderen til barnet startede i skole. Det er lang tid, hvor familierne undervejs kan have brug for vejledning, siger Signe Knappe, der er formand for Udvalget for Børn og Familier.

Allerede nu tester tre af kommunens institutioner modellen, som sundhedsplejerskerne vil bruge.

- Vi beder forældrene om at vurdere, hvordan deres barn fungerer i forhold til søvn, mad og drikke, højde og vægt, renlighed, leg og bevægelse, færdigheder, sprog og så videre, fortæller sundhedsplejerske Else Skov Thomsen, der især forventer, at screeningen vil have betydning for antallet af overvægtige børn.

- Vi ved, at grundlaget for overvægt etableres i de første af barnets leveår, og især udviklingen i barnets madvaner omkring 3-4 års alderen har betydning for barnets sundhed, når det bliver ældre. Derfor regner vi med, at en af de store gevinster på sigt vil være færre overvægtige børn, siger hun.

Screeningerne vil som udgangspunkt ske i børnenes institution, men forældrene har også mulighed for at lave en aftale med en sundhedsplejerske.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden