TV der bevæger dig

Syd- og Sønderjylland er et godt sted at drive erhvervsvirksomhed

Igen i år kåres Kirsten Terkilsens kommune som den næstbedste i Danmark for erhvervsvirksomheder.

Hedensted er Danmarks næstbedste erhvervskommune. 12 kommuner i Syd- og Sønderjylland er i den forreste tredjedel på listen over Danmarks bedste erhvervskommuner.

Igen i år kåres Hedensted som Danmarks næstbedste kommune at drive erhvervsvirksomhed i. Det viser en ny opgørelse fra Dansk Industri. Kun Ikast-Brande Kommune er bedre.

Billund kåres som nr. 4 og Vejen som nr. 9. Desuden er ni andre Syd- og Sønderjyske kommuner i den bedste tredjedel over Danmarks bedste erhvervskommuner.

Undersøgelsen dækker 96 af Danmarks 98 kommuner. Den viser, at Sønderborg er den største højdespringer i forhold til sidste års placering. Sønderborg er hoppet 26 pladser frem på listen og er nu nr. 60.

Også Billund, Esbjerg, Fredericia og Haderslev er gået frem i forhold til sidste års placering, mens Horsens, Kolding, Tønder, Varde, Vejen, Vejle og Aabenraa er gået tilbage, men samlet set kategoriserer Dansk Industri erhvervsklimaet som godt i de Syd- og Sønderjyske kommuner.

Undersøgelsen er baseret på erhvervslivets tilfredshed med kommunernes indsats i i alt 11 kategorier bl.a. kommunal sagsbehandling, informationsniveau, infrastruktur samt skatter, afgifter og gebyrer. 

Læs også Sønderborg gør det bedre som erhvervskommune, men...

 

  

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden