TV der bevæger dig

Tager en god øl med til Anders

Topidrætskvinden Camilla Pedersen flyver nu til USA for at være sammen med Anders Tesgaard, der ligger i koma. Med sig har hun en god øl.

- Anders elsker øl, så jeg tager en god øl med til ham, og så har jeg fået to af hans venner til at lave en video til ham, som jeg tager med. Og så skal jeg bare tale til ham, fortælle tørre jokes og holde ham i hånden, siger Camilla Pedersen, der er ven med Anders Tesgaard, til jv.dk.

Anders Tesgaard var i gang med ekstremcykelløbet Race Across America, da han i onsdags blev ramt af en lastbil.

Siden har han ligget i koma med kraniebrud, flere læsioner i hjernen, 14 brækkede ribben, to punkterede lunger og et brækket kindben og kæbe.

- Jeg kan mærke i maven, at jeg vil ofre alt for at hjælpe ham. Jeg har talt meget med Anders' familie, der er hos ham, og jeg har fortalt dem, hvad der hjælper, og hvad der er vigtigt. De skal bare blive ved med at tale til ham. Jeg har været rigtig tæt på det, siden ulykken, siger Camilla Pedersen til jv.dk.

Camilla Pedersen, der er fra Esbjerg ligesom Anders Tesgaard, kender hans Tesgaards situation: Hun lå selv i koma efter et styrt på cykel for et par år siden, men har siden kæmpet sig tilbage til at være blandt de bedste triatleter i verden.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden