TV der bevæger dig

Tager sag om huslejestigninger med til Christiansborg

01:30

Christian Rabjerg Madsen i TV SYD kl. 19.30 om huslejestigninger.

Eva Elise Jensen og hendes samlever rammes af de store huslejestigninger. Foto: Frank Blauenfeldt

1 af 2

Folketingsmedlem Christian Rabjerg Madsen (S), Kolding, vil tage sagen om store huslejestigninger i 36 boliger i Kolding med til Christiansborg.

36 lejligheder ud af 140 i afdeling 22 i Skovparken skal total-renoveres med nyt køkken, nyt tag, gulve, nyt badeværelse og bedre adgangsforhold. Beboerne skal genhuses i fire-fem måneder og vender tilbage til huslejestigninger på 23 procent.

De øvrige lejligheder får nyt badeværelse, men ikke nyt køkken. Derfor bliver deres huslejestigning mindre.

- Det bør selvfølgelig ikke være sådan, at personer, der ikke har bedt om at få forbedringer egnet til folk med handicap, skal betale for at de forbedringer bliver udført, sagde han i aften i TV SYD.

- Det kom bag på mig, at det er sådan, tilføjede han.

Han vil tage sagen fra Kolding med til sit partis boligordfører, Jan Johansen, og ministeren fora t sikre, at det ikke er reglerne i forhold til Landsbyggefonden, som står i vejen.

- Så vi forhåbentlig kan få en ordning, der betyder, at  man kollektivt kan deles om udgifterne, og så kan lejen blive sat op i det øjeblik, hvor der flytter mennesker ind, som rent faktisk har glæde af de her boligforbedringer, slutter han.

 

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden