TV der bevæger dig

Taxachauffør redder dement kvinde ind fra kulden

Klokken tre natten til lørdag forlod en dement 74-årig kvinde sin bolig i et plejecenter i Esbjerg. To timer senere redder en taxachauffør hende hjem fra kulden i byens gader. Foto: Google street wiev

Dement kvinde vandrede i to timer rundt i Esbjergs iskolde gader.

Meget tidligt lørdag morgen trådte en vågen taxachauffør i karakter og sørgede for, at en dement 74-årig kvinde kom hjem i varmen efter en hvileløs gåtur uden retning i Esbjergs iskolde gader.

Klokken tre natten til lørdag forlader den 74-årige demente kvinde, Annalise, sin bopæl på Distrikscenter Strandby i Spangsbjerggade i Esbjergs indre by.

Da plejepersonalet opdager, at Annalise har foladt sin lejlighed, alarmerer de politiet, som hurtigt orienterer byens taxachauffører om at holde udkig efter kvinden.

Klokken fem får en chauffør øje på kvinden, og det lykkes ham at få hende ind i taxaen og bringe hende tilbage til centret i Spangsbjerggade. På det tidspunkt har den demente kvinde vandret i byens gader i to timer.

Klokken fem udsendte politiet et tweet om, at Annalise igen er hjemme i varmen. 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden