Teatersamarbejde over grænsen

De danske teatre holder supermarked i denne weekend. Omkring 500 teaterfolk er samlet i Flensborg for at se på forestillinger til salg.

Omkring 500 teaterfolk fra hele landet er i Flensborg for at se, hvad de kan sætte på plakaten i det næste par år.

Boder med diverse tilbud står langs væggen i Campushalle. Teaterseminaret finder sted her efter forslag fra Sydslesvigsk Vælgerforening, der mener, at teatret er en vigtig kulturel stimulans for det danske mindretal.

Samarbejdet i grænseområdet gennemgår store forandringer i disse år, men det er svært at forestille sig to sprog på samme scene.

Teatret Møllen i Haderslev var med på messen og lavede en forestilling på dansk. Det er svært at lave om på, selvom der er givet signal til

et større kulturelt samarbejde over grænsen.