TV der bevæger dig

Tømrer fik 323.000 kr. i erstatning

En 37-årig tømrer er tilkendt 323.000 kr. i erstatning, fordi han gled på et isglat tag og brækkede ryggen fem steder. Arbejdsgiveren havde ansvaret.

Arbejdsulykken skete i december 2011. Firmaet Jørgen Petersen & Co. i Vejle blev dømt til at betale erstatningen, som dækker tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte. Firmaet skal også betale 54.000 kr. til sagsomkostninger, skriver Fagbladet 3F.

Ifølge dommen fra Retten i Kolding har tømrerfirmaet tilsidesat sin instruktions- og tilsynsforpligtelse. Dommeren fandt også, at firmaet har tilsidesat sin pligt til at planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det kunne udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Der var ingen afspærring på taget.

3F: Oplagt sag

3F's advokat i sagen, Marie Louise-Ehmer, firmaet Rosberg & Haug, var blevet overrasket, hvis dommen var faldet anderledes ud:

- Min vurdering har hele tiden været, at det var en oplagt sag. Der var tale om farligt arbejde i højden, hvor der er skærpet tilsyns- og instruktionspligt, og hvor arbejdsgiveren efter min vurdering groft

tilsidesatte sine forpligtelser, siger hun til Fagbladet 3F.

Fagbladet 3F har ikke kunnet få en kommentar fra firmaet Jørgen Petersen & Co A/S og ej heller tømrerfirmaets advokat Dorte Paasch Pedersen, Advokatfirmaet Dahl.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden