Tre mænd fængslet efter drabsforsøg

Sydøstjyllands Politi anholdt torsdag aften tre mænd for drabsforsøg i Fredericia. Efter grundlovsforhør fredag er de tre mænd varetægtsfængslede i fire uger.

Torsdag aften blev en mand stukket ned i Fredericia. Overfaldet skete først på Lange-Müllersvej og fortsætte på Nordre Ringvej.

Sydøstjyllands Politi anholdt tre gerningsmænd torsdag aften, og fredag klokken 13 blev mændene fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding.

- Alle tre mænd er varetægtsfængslet fire uger frem til den 23. november, oplyser Jørn Bystrup, vagthavende ved Sydøstjyllands Politi.

Derudover er politiet meget sparsomme med oplysninger i sagen. Det er uvist, hvorfor manden blev overfaldet og stukket med kniv, ligesom det er uklart, om de fire personer kendte hinanden i forvejen.