Det lykkedes vidner at overmande og holde den ene fast til politiet nåede frem. Kort efter lykkedes det politiet at fange endnu to af de formodede røvere.
Inden da havde de smidt en pose i en hæk. Den indeholdt formentlig udbyttet fra røveriet mod Fakta-butikken her på Vejlevej i Kolding.
Røveriet var endnu et ud af en stribe røverier de seneste måneder på netop på Vejlevej i Kolding. Senest sidste lørdag mod denne Lidl-butik.
Det er endnu uvist om de anholdte i dag også står bag de tidligere røverier.
Ved retten i Horsens blev de tre, en afghaner og to somaliere, varetægtsfængslet og sigtet for det ene røveri lørdag mod Fakta.