Tyv taget på fersk gerning: Nabo så lyset fra lommelygten

En hurtig anmelder fik stoppet et indbrud i Hjerting natten til mandag.

Mandag morgen er der ros fra Syd- og Sønderjyllands Politi til en hurtig anmelder i Hjerting ved Esbjerg.

Rosen får anmelderen, fordi personen hørte, at der ved to-tiden natten til mandag blev knust en rude i nabohuset, og da anmelderen så kiggede ud, kunne hun se lyset fra gerningsmandens lommelygte.

Klokken 02.23 kontaktede anmelderen derfor politiet, som straks rykkede ud til Kildevej i Hjerting, hvor anmelderen havde beskrevet, at der var aktivitet. Her kunne Syd- og Sønderjyllands Politi konstatere, at alarmen var gået i et hus på vejen, og de kunne derfor anholde en 24-årig mand fra Esbjerg for indbruddet.

- Det var en rigtig god anmelder. Hun var vaks, og så ringede hun med det samme til os, så vi kunne fange tyven, fortæller vagtchef Søren Strægaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.