TV der bevæger dig

Undersøgte mystisk dødsfald

Flere opgange i Løget Center var afspærret i flere timer søndag. Til højre ses en personbil, som natten til lørdag fik smadret alle ruder. De to sager har tilsyneladende intet med hinanden at gøre.

En mor fandt søndag sin søn liggende død i en lejlighed i Løget Center. Nogle røde pletter på væggene fik politiet til at afspærre flere opgange.

- Patruljen fandt de røde splatpletter på væggene mistænkelig, siger vicepolitikommissær Mikkel Roos til TV SYD. Derfor blev teknikerne tilkaldt.

Det har dog vist sig, at pletterne stammer fra maling fra en paintball-pistol, som den unge mand er ejer af.

- Umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at dødsfaldet skyldes en forbrydelse.

Den yngre mand er kendt som misbruger.

Opgangene i Løget Center var afspærret i adskillige timer.

Undersøgelsen har ikke noget at gøre med en personbil, som fik smadret alle ruder natten til lørdag. Bilen holder på p-pladsen ved samme opgang, hvor den dødfundne boede.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden