TV der bevæger dig

Sådan undgår du de farlige stoffer omkring dig

Vi er omgivet af stoffer, der forstyrrer kroppen. Men vi kan gøre noget for at undgå dem. Foto: Steve Gschmeissner/Science Photo Library/Scanpix.dk

Der er en række ting, du selv kan gøre for at beskytte dig mod de stoffer, der mistænkes for at ødelægge dig.

Du er omgivet af kemikalier i rigtig mange af de produkter, du bruger hver dag. Deodoranter kan f.eks. indeholde konserveringsmidler, som kan give dig allergi.

Og der kan være solfiltre i solcreme, som mistænkes for at forstyrre dine hormoner.

Og der er flourstoffer i mange produkter fra industrien, lige fra pizzabakker til køkkengrej og børnevanter, fordi de er gode til at afvise snavs, vand og fedt. Men de mistænkes for at påvirke dit immunsystem og øge risikoen for spontan abort.

Forbrugerrådet har udgivet en guide med tips til, hvordan du undgår stofferne. Læs om dem her.

De enkelte produkter er sjældent et problem i sig selv, men du bruger sikkert mange forskellige hver dag, og forskerne anbefaler, at du skruer ned for produkter med stoffer, som f.eks. mistænkes for at forstyrre dine hormoner, eller som kan fremkalde kræft eller allergi.

Forbrugerrådet har en app, der hedder Kemiluppen. Hvis du downloader den til din telefon, kan du få bedre overblik over kemien i dine personlige plejeprodukter.

180.000 forbrugere har allerede hentet app´en. I 2016 var den var nomineret til Nordisk Råds miljøpris. 

Se mere om den her.

Læs også Lokal virksomhed laver verdens første svanemærkede burgerpapir

00:51

Rul-let i Aabenraa er de første til at komme med burgerpapir uden skadelige stoffer.

Luk video

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden