TV der bevæger dig

15-årig indbrudstyv slap skidt fra rudeknusning i Netto

00:40

15-årig slap ualmindelig skidt fra forsøg på indbrud hos Netto.

Kort før klokken 01 i nat smadrede den 15-årige dreng med en brosten denne rude til Netto i Lindegade i Christiansfeld. Foto: Christian Kallenbach, TV SYD

Christiansfeld har denne sommer været hårdt plaget af hærværk og tyverier. I nat knuste en kun 15-årig tyv en rude i byens Netto-butik. Foto: Claes Adel, TV SYD

1 af 3

En kun 15-årig dreng slap natten til onsdag skidt fra at ville begå indbrud i Netto på Lindegade i Christiansfeld. Da han knuste en rude med en brosten, udløste han både tyverialarmen og en røgkanon.

Kort før klokken 01 i nat smadrede den 15-årige dreng med en brosten en rude til Netto i Lindegade i Christiansfeld. Hvad den unge tyv ikke havde forudset var, at både en hylende alarm og forretningens røgkanon gik i gang, så han tog forskrækket flugten til fods.

Et vidne havde også set rudeknusningen, så Sydøstjyllands Politi var allerede alarmeret og på vej.

Læs også Hærværk og indbrud plager fredelig by

- Vores patrulje fandt hurtigt en ung mand, der lignende vidnets beskrivelse af ham, luskende rundt i byen. Han blev anholdt og tilstod ved en afhøring, at han havde smadret ruden for at begå indbrud i Netto, oplyser vagtchef Mikkel Ross, Sydøstjyllands Politi, onsdag morgen til TV SYD.

Efter afhøring og tilståelsen blev den15-årige kørt tilbage til sit opholdssted. 

Christiansfeld har i sommerens løb være plaget af en række indbrud og hærværk begået af en gruppe helt unge i samme alder som nattens rudeknuser. 

Læs også Natteravnene på vingerne i Christiansfeld

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden