TV der bevæger dig

Ung kvindelig spøgelsesbilist slap mirakuløst fra ulykke

Her ses spøgelsesbilistens Fiat 500 efter det frontale sammenstød med en lastbil på motorvejen ved rasteplads Årslev Øst. Foto: Karsten Sörensen

En 23-årig kvindelig spøgelsesbilist slap mirakuløst fra ulykke på den sønderjyske motorvej i de tidlige morgentimer lørdag.

Ingen fik alvorlige skader, da en 23-årig kvinde tidlig lørdag kørte frontalt ind i en lastbil på den sønderjyske motorvej ved Rødekro. 

Læs også Motorvej spærret efter alvorlig ulykke med spøgelsesbilist

Hun kom helt galt ud på den sønderjyske motorvej ved Rødekro og kørte lidt senere frontalt ind i en lastbil . Ulykken var årsag til, at motorvejen lørdag morgen var spærret i begge spor i nordgående retning i op mod tre timer.

- Det er nærmest et mirakel, at den 23-årige kvinde ikke kom alvorlig til skade, da hun kørte direkte ind i lastbilen. Spøgelsesbilisten blev kørt til undersøgelse på Aabenraa Sygehus, hvor der rent rutinemæssigt også er udtaget en blodprøve, siger vagtchef Mads Leervad Dammark, Syd- og Sønderjyllands Politi, lørdag formiddag til TV SYD.

Heller ikke andre implicerede i ulykken har fået alvorlige fysiske skader - men blev chokerede over at blive ramt af spøgelsesbilisten.

Ifølge politiet er den 23-årige kvinde kørt ned på motorvejen ved Rødekro, hvor hun har taget fejl af af ned- og opkørsler og har kørt nogle kilometer mod syd i det nordgående spor, inden hun i sin Fiat 500 torpederede en lastbil ud for rasteplads Årslev Øst.

Politiet modtog alarmopkaldet klokken 5.26. Efter oprydningen blev motorvejen igen åbnet for trafik lidt efter klokken otte.

 

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu