TV der bevæger dig

Unge lærer om sikkerhed i landbruget

01:43

Unge lærer om sikkerhed i landbruget. Foto: Kim Gram, TV SYD

1 af 2

Hvert år sker der mange ulykker i landbruget - og antallet er stigende. Derfor lærer unge mellem 13 og 16 år om sikkerhed i landbruget på Grindsted Landbrugsskole.

Årligt bliver omkring 250 alvorlige arbejdsulykker i landbruget anmeldt til Arbejdstilsynet. 6 af dem er dødsulykker. Siden 2009 har antallet af anmeldte arbejdsulykker været stigende. Ofte er der tale om de samme typer ulykker.

Derfor har Grindsted Landbrugsskole nu lavet et sikkerhedskursus for de helt unge, så de forhåbentlig undgår at komme til skade på arbejdet i fremtiden.

Gennem årene har vi set, at det er de unge der topper i ulykkesstatistikken.

En af eleverne er Sebastian Andersen, der blandt andet har lært at skifte hjul på store maskiner.

- Man skal være opmærksom på, at man ikke får det ned over tæerne, og at vognen ikke ryger ned, mens man skifter hjulet, siger Sebastian Andersen til TV SYD.

Kursuslederen forklarer årsagen til sikkerhedskurset.

- Der er mange udfordringer i landbruget, så der kan opstå farlige situationer, siger kursusleder Poul Thomsen til TV SYD.

Hos Arbejdstilsynet er de også glade for, at landbrugsskolen i Grindsted nu vil undervise de unge i sikkerhed. Tilsynschefen i Syd- og Sønderjylland mener, at der er et stort behov for, at de unge bliver vejledt.

- Det er rigtig vigtigt med sådan en indsats. Gennem årene har vi set, at det er de unge der topper i ulykkesstatistikken. Specielt de 20-24-årige, der lige er begyndt på arbejdsmarkedet, fortæller tilsynschef Palle Graversgaard til TV SYD.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden