Unge piger lærer jazz i vinterferien

Jazzmiljøet er kraftigt domineret af mænd. Modsvaret er jazzcamps kun for piger i bla. Sønderborg og Horsens.

Selv om jazzmusik er universel, er der en kæmpe kønsforskel i det danske jazzmiljø.  Hver gang der står ti jazzmusikere på scenen, er de otte af dem mænd.

Det fremgik af en undersøgelse af det danske jazzmiljø i 2012. Den fik navnet 80/20 rapporten, og den er baggrund for, at knap 200 piger her i vinterferien er på jazzcamp på musikskoler i 16 byer landet over, blandt andet i Sønderborg og Horsens.

De lærer nye metoder at spille på, og de laver særlige øvelser i improvisation. Underviserne er uddannede musiklærere eller udøvende musikere fra den danske musikscene. Det hele resulterer i forældrekoncerter på jazzcampens sidste dag.

Se et klip fra improvisationsklassen på Horsens Musikskole her: 

Hvordan spiller trommerne det, som klaveret gør? Hør et kort bud på det her fra onsdagens øvelse i improvisation.