Vandreglade får flere shelters

Vandregladeborgere, som begiver sig ud på kyst-til-kyst-stien, får nu mulighed for at overnatte under lidt mere komfortable forhold, når de går på den del af stien, der ligger i Vejen Kommune

I Vejen Kommune er nu sat tre nye shelters op på to forskellige steder, og de er til frit brug.

Friluftsrådet har betalt for de tre shelters, mens det er Vejen Kommune, der har sørget for opsætningen.

Interessen for at vandre er stærkt stigende, og det er årsagen til, at man i Vejen Kommune har opgraderet på overnatningsforholdene, oplyser Inge Nagstrup, der er biolog ved Vejen Kommune.

Det ene shelter står ved Hovborg, mens de to andre er sat op på overnatningspladsen ved Bække.

Pladsen ved Bække er fælles overnatningsplads med Hærvejens vandrerute.

Der kan ligge maksimalt seks personer i hvert shelter, og man kan ikke booke dem på forhånd. Det er fortsat også muligt at medbringe eget telt og slå det op på pladserne.

www.udinaturen.dk (under overnatning -> lille lejrplads) kan man finde overnatningspladsernes nøjagtige placering. Man kan også læse mere om stien på hjemmesiden http://kyst-kyststien.dk.