TV der bevæger dig

Var det noget med en hotdog på 84 meter?

Foto: Jacob Boesen

1 af 3

Lørdag har Fiskehjørnet i Blåvand lavet verdens længste sildehotdog.

Verdens længste sildehotdog. Det er, hvad Blåvand lørdag har lagt gade til. Jacob Boesen, der er indehaver af Fiskehjørnet på Hvidbjerg Strand Feriepark, har nemlig lavet en sildehotdog på intet mindre end 84 meter.

- Vi vil forsøge at lave verdens og ikke mindst vestkystens længste sildehotdog, og for at slå rekorden skal den være mere end 82 m lang, siger fiskehandler Jacob Boesen i en pressemeddelelse.

- I 2010 lavede man i Juelsminde en sildehotdog på 82 meter, så her på vestkysten skal vi selvfølgelig lave en på 83 meter. Desuden er verdens rekorden for den længste almindelige hotdog 82 m lang, og den vil vi forsøge at slå, fortsætter han.

Sildehotdog'en, der består af pølsebrød, mayonnaise, icebergsalat, røget sildefilet uden skind, løg, radiser, røræg og purløg, blev bygget på et stillads. Og efter rekordforsøget var der gratis smagsprøver.

Til verdens længste sildehotdog blev der brugt 20 kg salat, radiser, løg og purløg, 30 æggestand, 350 sildefileter og 5 kg mayonnaise.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden