TV der bevæger dig

Varde smadrer Brøndby

Spillerne fra Varde var dårligst til at have bolden men bedst til at score mål i kampen mod Brøndby. 4-2 stod der på tavlen, da dommeren fløjtede af.

Enhver gisning om Vardes næsten ikke-eksisterende chancer mod Brøndby blev gjort til skamme, da Varde vandt hele 4-2.

Der blev leveret en vaskeægte pokal-sensation, da Vardes 2. divisionshold her til aften udraderede Superliga-holdet fra Brøndby.

Allerede efter otte minutter kunne Niels Peter Mørck gøre det til 1-0 for hjemmeholdet.

Derpå fulgte et massivt spilovertag fra Brøndbys side. Men i stedet for at udligne, kunne Varde øge føringen lige inden pausen på mål af Steffen Andersen.

2. halvleg var knapt fløjtet igang, inden forsvarsspilleren Rasmus Jessen efter en god gang klumpspil sensationelt kunne øge til 3-0.

Også 4-0 skulle det blive til ved Jacob Hollænders fod, inden Rasmus Jessen igen kunne score. Denne gang var det dog i eget net, og så stod det 4-1.

Brøndby nåede at score en enkelt gang inden slutfløjtet, men lige lidt hjalp det.

Varde har leveret årets pokalsensation.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden