TV der bevæger dig

Vejarbejde på Sønderjyske Motorvej lukker ramper ved Kolding

Vejarbejde ved Kolding

Fra søndag den 24. august til fredag den 5. september udfører Vejdirektoratet asfaltarbejde på Sønderjyske Motorvej ved Kolding.

Arbejdet finder sted i nordgående retning fra rampe 64 Kolding V til rampe 63 Bramdrupdam.

Asfaltarbejdet vil primært blive udført som aften- og natarbejde mellem klokken 18.00 ? 06.00. På fredage og søndage mellem kl. 20.00 ? 06.00.

Arbejdet betyder at bilisterne bliver ledt over i det modsatte spor med et spor farbart i begge retninger.

Ligeledes betyder asfaltarbejdet, at tilkørselsrampe 64 Kolding V, frakørselsrampe 63 Bramdrupdam samt tilkørslen fra Esbjergmotorvejen i nordgående retning ved rampe 64 Kolding V vil være spærret i arbejdsperioderne.

Trafikanter fra Esbjergmotorvejen som skal mod Vejle og Odense vil blive ledt sydpå til rampe 65 Kolding S, og derfra retur mod henholdsvis Vejle og Odense.

Alle spor og ramper vil være åbne i dagtimerne fra klokken 06.00 til 18.00.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden