Vejle-par sælger ud

Ægtepar bag Vejle-firmaet Top Rengøring har solgt deres livsværk til virksomhedens største konkurrent.

Pengene til købet kommer fra ejerne af Alliance+, kapitalkæden Polaris Private Equity. Det skriver Vejler Amts Folkeblad onsdag.
 
Top Rengøring har gennem mange år været markedsledende i Jylland. Bygget op over bare 16 år af ægteparret Dorthe og Johnny Kristiansen fra vejle.

Livsværk

Det vejlensiske ægtepar etablerede Top Rengøring tilbage i 1996. Og dermed siger ægteparret farvel til deres livsværk.

- Tidspunktet er dog det helt rigtige for os, da vi gennem en periode har haft et ønske om nye udfordringer erhvervsmæssigt og vi begge gerne vil have mere tid til hinanden og familien, siger Johnny Kristiansen.

Ansatte fortsætter

Alliance+ bevarer de godt 300 arbejdspladser i Top Rengøring i Trekantområdet. Derudover kommer Aliance+med mere end 100 medarbejdere.

Parterne har aftalt ikke at oplyse prisen for Top Rengøring.