TV der bevæger dig

Video: Se hvor hurtigt en dieseltyv arbejder

00:36

1 af 2

Under 30 sekunder tager det en dieseltyv at fylde to 25 liters dunke. Det fremgik af en demonstration for politi, vognmænd og pressen mandag i Padborg.

02:01 Luk video

Der var kun en demonstration - og "tyven" sugede ikke noget op. Men mange diesel-tyverier sker stadig helt enkelt ved, at tyven suger brændstoffet op af en tank.

Og det hjælper ikke altid at låse tankdækslet, da tyvene ofte medbringer boremaskiner til at komme ind til de dyre dråber.

Mandag havde Uno-X inviteret politiet, vognmands-branchen og TV SYD til at fortælle om, hvad de mener der bør gøres.

Politiet opfordrer til at man forebygger. Derfor er det vigtigt at vide hvordan tyvene arbejder.

Det kan f.eks. være, at tyven stjæler et dieselkort, mens chaufføren kortvarig forlader sin vogn.

- Det er vigtigt ikke at have koderne sammen med kortet, noterer politiassistent Allan Niebuhr, nærpolitiet i Padborg.

Uno-X tilbyder nu at have to kort: Et til bilen og et til chaufføren

Det anslås, at der et svind på op til 5 pct. af diesel-forbruget. Det vil sige, at der sker masser af små-tyverier inde i virksomhederne og af virksomhedenes egen medarbejdere. De deler ofte ud af diesel til deres kolleger og venner.

De her diesel-tyverier er typisk værst for små vognmænd, der ikke har tid til at kontrollere alle deres ansatte.

Dieseltyvene har snablen langt nede i tanken på lastbilerne i vores del af landet. Og tyverierne af diesel er et stort problem for de vognmænd og chauffører, det går ud over.

Så de næste to år vil politiet gøre en særlig indsats for at sætte en prop i tyverierne fra dieseltankene.

Ved demonstrationen viste en til lejligheden udpeget dieseltyv, at han kan tømme 50 liter af en lastbils tank på 30 sekunder. Mens chaufføren er på toilet eller på besøg i kiosken på rastepladsen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden