Villa i brand: Naboer blev opfordret til at søge inden døre

En villa er i brand i Løgumkloster. Naboer opfordres til at søge indenfor og undgå røgen.

Omkring klokken fem i morges udbrød der kraftig brand i en villa på Sivkrovej i Løgumkloster. Der er ingen tilskadekomne, og beboerne var ikke hjemme, da huset brød i brand. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Villaen er overtændt, og den brænder helt ned til grunden. Vi ved endnu ikke, hvor eller hvad der startede branden, siger vagtchef Søren Strægaard, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.  

Vagtchefen fortæller, at der i løbet af næste uge vil blive igangsat undersøgelser for at finde ud af, hvad der startede branden.

Se mere tv på LocalEyes.dk

Branden udvikler kraftig røg, og derfor opfordrer politiet naboer til at søge inden døre og slukke for eventuelle ventilationsanlæg.

Brandfolk er stadigvæk i gang med slukningsarbejdet, fortæller vagtchefen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.