Vinder: 3F. Taber: Vejlegården

3Fs konflikt mod Restaurant Vejlegården er lovlig. Men nogle blokader gik for langt, fastslog Arbejdsretten i eftermiddag.

Arbejdsretten har fastslået, at fagforbundet 3F's blokader mod Restaurant Vejlegården på nogle områder har været for vidtgående.

Selve konflikten er dog helt lovlig.

Arbejdsretten har også afgjort, at 3F's opfordring til kundeboykot af restauranten og sympatikonflikt omkring stop for afhentning af affald hos Vejlegården, var ulovlig.

Blokaderne begyndte i marts, og i løbet af sommeren blev Vejlegården berømt, da politikere valfartede dertil for at give deres meninger til kende om den verserende strid - og for at spise Vejlegårdens stegte flæsk med persillesovs.