TV der bevæger dig

Yahya Hassan bliver teaterstykke i Kolding

Yahya Hassan da han besøgte Esbjerg i februar.

Digte fra digtsamlingen,Yahya Hassan - Digte, af digteren med samme navn bliver til et teaterstykke i Kolding. Teateret Mungo Park Kolding forventer at opføre det til efteråret.

100.000 eksemplarer har hans digtsamling solgt, og nu bliver en del af digtene opført som teaterstykke i Kolding. Ifølge teaterets direktør skal fokus være på digtene og deres budskab og ikke så meget personen Yahya Hassan.

- Jeg tror, at når man oversætter digtene til teateret som medie, vil de blive mere almengyldige, fordi det ikke længere er personen Yahya Hassan, der fremsiger dem, siger direktør i Mungo Park Kolding, Lasse Bo Handberg, til TV SYD.

Stykket skal instrueres af Reumert-vinderen Minna Johannesson og direktøren forventer, at det får premiere den 8. oktober.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden