Vorbasse Marked åbner i dag klokken 12, og inden det lukker og slukker lørdag nat, vil omkring 250.000 gæster besøgt markedet.
Markedet fandt første gang sted i 1730 og har eksisteret lige siden.
Vorbasse Marked er et af Nordeuropas største heste- og kræmmermarkeder med 400 til 500 heste, 850 kræmmere og mere end 200 smådyrshandlende.
Er man til musik, så byder markedet på underholdning for enhver smag. For eksempel spiller Kandis fredag eftermiddag, og lørdag aften kan man høre Johnny Madsen - samt en masse andre kunstnere.
TV SYDs sommerredaktion sender fra det traditionsrige marked fredag klokken 19.30.
Se hele programmet for Vorbasse Marked.