Foto: Legoland
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Andreas Mogensen udstilles i Legoland

Den danske astronaut Andreas Mogensen satte i dag en lego-model af sig selv på plads i Legolands Kennedy Space Center-udstilling.

Modellen viser Andreas Mogensen i hvid rumdragt med en rumhjelm under den ene arm, et dannebrogsflag på venstre arm og hans personlige ”mission patch” fra hans seneste rumrejse på brystet.

Udstillingen - som kom til Miniland i Legoland i Billund fra Californien i 2007, er blevet opdateret til 2024-sæsonen med blandt andet en affyringsrampe, og altså også med den - indtil videre - eneste dansker, der har været udstationeret i rummet.

Andreas Mogensen satte personligt modellen på plads i udstillingen.

- Jeg synes faktisk, det ligner mig meget godt, selvom jeg ikke er helt gråhåret endnu, siger Andreas Mogensen.

Mimi-modellen af Andreas Mogensen blev sat på plads i Kennedy Space Center-udstillingen af Mogensen selv. Foto: Legoland
Tre mænd er tiltalt for at stå bag et skyderi ved det daværende MK Shawarma i Store Rådhusgade i Sønderborg klokken 20.25.den 30. oktober 2022.

Tre mænd frifundet i sag om shawarma-drabsforsøg

Retten i Sønderborg frikendte i dag tre mænd, der var tiltalt i sag om skyderi på gaden i Sønderborg i 2022.

Skoleelever sendes ud som frivillige for at hjælpe foreningerne

Som en del af et stort treårigt forløb bliver 270 skolelever sendt i praktik som frivillige i det lokale foreningsliv. Formålet er at ”træne” en hel ungdomsårgang til at blive en del af foreningslivet og opleve glæden ved frivillighed.

Foto: Presse-fotos.dk

Bil i brand spærrede Esbjergmotorvejen

Opdateret 24/10 klokken 19.43: Vejen er nu ryddet og genåbnet, oplyser politiet.

Det vestgående spor mellem Korskroen og Esbjerg Lufthavn på Esbjergmotorvejen er i øjeblikket spærret.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.

Det sker efter, at en personbil er kørt op i en lastbil. Personbilen er efterfølgende brudt i brand, lyder meldingen.

Det skaber en del kø på strækningen og politiet opfordrer derfor bilister til at finde alternative ruter.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.