Billund får direkte flyrute til Kiev

Fra marts næste år får Billund Lufthavn en ny direkte rute til Kiev - hovedstaden i Ukraine.

Det er flyselskabet Wizz Air, der starter ruten med første afgang 2. marts næste år, og billetsalget går i gang allerede i dag. Kiev er hovedstaden i Ukraine og har omkring tre millioner indbyggere og er dermed Europas 8.-største by.

Den nye rute til Kiev har første afgang tirsdag den 2. marts 2019, og der vil være afgange tirsdage og lørdage fra Billund Lufthavn. Med to ugentlige forbindelser er ruten aktuel for både forretningsrejsende og turister. 

Wizz Air er et ungarsk-polsk lavprisselskab, der gik i luften tilbage i 2003 og har siden da udvidet rutenettet hastigt. Det gælder også fra Billund Lufthavn, hvor der allerede i dag kan flyves med Wizz Air til og fra Cluj-Napoca, Lasi og Bukarest i Rumænien, Vilnius i Lithauen, Tuzla i Bosnien samt Gdansk og Warszawa i Polen.